Klagemulighed
Vil du klage over en afgørelse, skal du sende klagen til Lemvig Kommune inden 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen, eller inden den frist, der er oplyst i afgørelsen.
Klagen skal indeholde en kort forklaring på, hvorfor du ikke er tilfreds med afgørelsen.
Du er også altid velkommen til at ringe eller henvende dig til afdelingen.
Vi vurderer, om der er grundlag for at ændre afgørelsen.
Hvis vi på baggrund af klagen giver dig helt eller delvis medhold, får du besked om det.
Hvis du ikke får medhold, og der er en ankemulighed, sender vi din klage videre, eller du får besked om dine klagemuligheder.
På borger.dk kan du se/læse mere om dine klagemuligheder og hvem du skal sende klagen til.