Skadedyr kan udover at være generende give store skader på din bolig. Det gælder ikke blot om at rydde dem så hurtigt af vejen som muligt - visse skadedyr har du også pligt til at melde, hvis du har besøg af dem.
Hvis du ved eller har begrundet mistanke om, at der er rotter på din ejendom, skal du med det samme kontakte kommunen, der iværksætter professionel bekæmpelse. Rotter udgør en meget reel sundhedsrisiko, både i byen og på landet, og rottebekæmpelse og -kontrol tages derfor særdeles alvorligt af myndighederne.
Se brochure: Sådan forebygger og bekæmper vi rotter effektivt sammen.