Lemvig Kommune arbejder aktivt med at etablere vådområder og lavbundsprojekter på egnede arealer i samarbejde med de lokale lodsejere og landboforeninger. Projekterne er en del af indsatsen under Grøn Trepart, og omlægningsplanerne og skal sikre, at vi når målene beskrevet i Vandområdeplanerne og planen for Et Grønt Danmark. Projekterne finansieres af EU og/eller staten.
For at reducere udledningen af kvælstof til fjordene samarbejder Lemvig kommune med øvrige kommuner i oplandet til Limfjorden og Nissum Fjord om at finde velegnede steder til vådområder og lavbundsprojekter.
I oplandet til udvalgte søer etableres vådområder, der skal nedbringe tilførslen af fosfor til søerne.
Som en del af Danmarks klimaindsats skal udledningen af drivhusgasser reduceres ved at udtage landbrugsjord af drift og hæve grundvandsstanden på å-nære lavbundsarealer.
Uanset hvilken projekttype der arbejdes med, foregår det ved at indgå aftaler med berørte lodsejere og det tager tid at gennemføre. Se denne illustration af typiske tidslinjer for etablering af et vådområde- eller lavbundsprojekt.
Du kan som lodsejere vælge selv at gennemføre et mindre Klima-Lavbundsprojekt på egne jorde eventuelt sammen med en eller flere naboer. Henvend jer altid til kommunen eller landboforeningen inden I går i gang, så vi kan hjælpe på vej og sikre os, at der ikke er flere projekter i samme område.
Læs mere om alle de statslige ordninger for vådområder på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Igangværende projekter:
Ådale og vandløb fra Kabbel til Remmerstrand
Flynder Å, Dride Å, Holmgård Mose Grøft, Kvolsbæk og Bækmarksbro Å, med tilløb