
Fredag 10-10.40 i KL’s telt, F7. Få indblik i hvordan Danmark kan få mere vedvarende energi (VE) på land. Flere vindmøller, flere solcelleparker. Nøglen til mere VE er at styrke gevinstdelingen, så man lokalt får værdi ud af være et VE område. Det er et gensidigt værditilbud: mere VE og grøn industrivækst i Nordvestjylland kan bidrage til nationale mål og lokale mål samtidig - hvis begge parter høster gevinster!
Klog Energi er et samarbejde mellem de tre nordvestjyske kommuner (Struer, Holstebro og Lemvig) og det lokale erhvervsliv, der arbejder målrettet for at fremme en strategisk og bæredygtig grøn omstilling, på en måde som sikrer lokal borgerinddragelse og vækst. På Folkemødet sætter vi fokus på, hvordan vi optimerer udnyttelsen af vores ressourcer for at fremme økonomisk vækst og beskæftigelse lokalt, samtidig med, at vi bidrager til at nå nationale og internationale klimamål. Det er Klog Energi.
I Nordvestjylland viser vi allerede vejen med den kloge energiudnyttelse i Skovgaard Energy’s Power-to-Ammonia-anlæg i Ramme, Lemvig, der er verdens første dynamiske Power-to-X-anlæg, der producerer grøn ammoniak baseret på vind- og solenergi. Anlægget demonstrerer potentialet for lokal lagring af overskudsstrøm og produktion af grønt brændstof, hvilket styrker den grønne omstilling og skaber arbejdspladser i området. Og lige om lidt, er meget mere på vej i Danmarks første energipark Energy Hub Holstebro som blev indviet i april, hvor perspektivet blandt andet er produktion af grønt flybrændstof.
Skal vi i mål med den grønne omstilling, kræver det nordvestjysk adgang til at skalere power-to X produktion ved at bruge grøn strøm fra havvind fra Nordsøen og etablering af et brintrør til Nordvestjylland, så vi sikrer at Nordvestjylland får del i det erhvervseventyr, som vi leverer sol og vind til.
Paneldebat om grøn omstilling
Debatten finder sted Fredag 13. juni kl. 10.00-10.45 i Kommunernes Telt ved Folkemødehuset, ud til vandet (F7) og byder på stærke stemmer og visionære perspektiver.
Debattørerne er Holstebro Kommunes borgmester, H.C. Østerby, Direktør hos Kraka Economics, Peter Mogensen, og Kim Valentin, medlem af Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg og formand for arbejdsgruppen om europæisk klima- og energipolitik.
Arrangementet varer 45 minutter, hvor Peter Mogensen vil holde et debatoplæg på ca. 10 minutter. Vi ser frem til at byde dig velkommen til en inspirerende og engagerende debat om fremtidens grønne omstilling.
Læs mere på Klog Energi's hjemmeside eller på Folkemødets hjemmeside