
I 2025 er det 150 år siden, at digteren Thøger Larsen blev født, det fejrer vi med en hel række af festlige arrangementer og begivenheder i Lemvig Kommune.
Thøger Larsen blev født i 1875 i Tørring Sogn nær Lemvig. Han er kendt for sine bidrag til dansk poesi, herunder den elskede sang "Danmark, nu blunder den lyse nat". Thøger tilbragte største delen af sit liv i Lemvig, hvor han også var redaktør for Lemvig Dagblad. Hans fascination af naturen og universet afspejles i hans digtning, der fortsat inspirerer mange.
Fejringen indledes lørdag den 5. april 2025 med en række arrangementer i Lemvig:
• Kl. 10.00-15.00 Lemvig Museum – Udstillinger med afsæt i Thøger Larsens digtning og liv – sanseudstillingen ”Et evigt Øjeblik” og fotoudstillingen ”På solsystemets store karrusel”
• Kl. 10.30 morgensang i Thøger Larsens have
• Kl. 10.50 Bio-Huset – Lemvig Amatørorkester spiller
• Kl. 11.00 Bio-Huset – Indvielse af Lajla Westergaards skulpturbænk Himmelkiggeren
• Kl. 11.15-11.30 Bio-huset – Minikoncert m. Lemvig Amatørorkester
• Kl. 11.30-12.30 Lemvig Bibliotek – Billedskolen holder fernisering
• Kl. 13.00 Synergien – Kunstforeningen Åbne Atelierdøre holder fernisering
• Kl. 15.00 Lemvig Gymnasium – Forelæsning v. professor emeritus Erik A. Nielsen og fællessang
• Kl. 14.00 Galleri v/Marianne Majgaard - kunstnergruppen Som Vinden Blæser holder fernisering
• Kl. 16.30 Fødselsdagskoncert i Tørring Kirke – Firstemmigt korsang med Lemvig Musikskoles Voksenkor og fællessang.
Fejringen fortsætter gennem hele 2025 med forskellige arrangementer.
Her på siden kan man følge det store program, der løbende vil blive opdateret med nye events.
Fejringen forløber frem til Spil Dansk-ugen i uge 44 2025.