Lemvig Kommune gennemfører en række projekter, der skal forbedre levevilkårene for planter, smådyr og fisk i vandløb, søer og fjorde.
I vandløbene drejer det sig først og fremmest om at forbedre de fysiske forhold ved at genåbne rørlagte strækninger, fjerne spærringer, genslynge vandløb samt udlægge groft materiale i form af sten, træstykker og gydegrus.
I oplandet til udvalgte søer etableres fosforvådområder, der skal nedbringe tilførslen af fosfor. Kommunen arbejder desuden på at finde finansiering til søprojekter, der kan genskabe levesteder til sjældne undervandsplanter og fjerne næringsrigt bundslam.
For at nedbringe tilførslen af kvælstof til fjordene, arbejder Lemvig kommunen sammen med de omkringliggende kommuner på at finde velegnede steder at etablere kvælstofvådområder.
Som en del af Danmarks klimaindsats skal udledningen af drivhusgasser reduceres ved at udtage landbrugsjord af drift og hæve vandstanden på ånære tørvebundsarealer. Lemvig Kommune undersøger flere mulige lokaliteter for deres egnethed til lavbundsprojekter og tilbyder lodsejerne kompensation for at stoppe dyrkning af arealerne.
For alle projekttyper gennemføres tekniske og ejendomsmæssige forundersøgelser, inden det besluttes, om stederne er velegnede til de tiltænkte projekter. Mange af projekterne gennemføres som en del af vandplanerne for henholdsvis Limfjorden og Nissum Fjord og finansieres af midler fra EU og staten.
Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.
Herunder ses projektbeskrivelser for afsluttede og igangværende projekter. Til højre på denne side finder du link til de undersøgelsesrapporter, Lemvig Kommune har fået gennemført forud for gennemførelsen af projekterne.
Forundersøgelse Fåre Mølle Å kvælstofvådområde
Forundersøgelse Nørrevese, Noret og Hygum Nor fosforvådområder
Multifunktionelle vådområder ved Ballevad Grøft
Forundersøgelse Fåre Mølleå, Glarbjerg Bæk, Kjelder Grøft og Øster Møltrup Grøft
Forundersøgelse Fald Å kvælstofområde
Forundersøgelse Høvsøre kvælstofområde
Realisering Damhus Å lavbundsprojekt
Realisering Lemvig Sø fosforvådområde
Realisering Strande Enge lavbundsprojekt
Bækmarksbro Å lavbundsprojekt
Damhus Å lavbundsprojekt
Strande Enge lavbundsprojekt
Flynder Å vandløbsrestaurering
Kjelder Grøft og Glarbjerg Bæk vandløbsrestaurering
Hjortkærhale Grøft genåbning af rørlagt vandløb
Nr. Budsgård Bæk genåbning af rørlagt vandløb
Prebensgård Bæk genåbning af rørlagt vandløb
Lemvig Sø fosforvådområder
Hornsø fosforvådområder
Ferring Sø fosforvådområder
Søndervese fosforvådområde
Vestersø kvælstofvådområde
Resenkær kvælstofvådområde