
Har du tænkt over, hvilken strategi der er den rigtige for din virksomhed, når det kommer til fremme af vækst nu og i fremtiden?
Stiftelse af nyt selskab, skalering, opkøb, generationsskifte og professionel bestyrelse – mulighederne er mange! Til forårets erhvervskonference zoomer vi ind på vækst og hvordan man forbereder og fremmer vækst i virksomheder. I løbet af aftenen skal vi høre bud på, hvilke forretningspotentialer de forskellige strategier rummer.
Invester og løvinde
Vi får besøg af investor og serieiværksætter Anne Stampe Olesen, som også er kendt for sin deltagelse som investor i Løvens Hule. På aftenen vil Anne dele ud af sine erfaringer indenfor iværksætteri, investering og forretningsudvikling.
Konferencens lokale oplægsholdere bliver Feriepartner Vejlby Klit som vil fortælle om sine erfaring med generationsskifte i virksomheden og Hydra Teknik Aps som deler deres rejse gennem start up og skalering.
Erhvervsnetværket
Formålet med Erhvervskonferencerne er at holde hinanden gensidigt orienteret, netværke og lytte til fagligt relevante indlæg om erhverv og udvikling. Konferencerne bygger på, at det er muligt at udvikle det lokale erhvervsliv ved at mødes jævnligt på tværs af brancher og virksomhedsstørrelser.
Som en afrunding på aftenens program, vil Jobcenter Lemvig invitere til kursusrækken ”Bliv Klimaparat II” som er en ny kursusrække omkring ESG og bæredygtighed.
Praktisk info
Erhvervskonferencen foregår på Isværket, Havnen 62 i Lemvig onsdag 23 april kl. 17.00-20.15