Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der skaber mødesteder mellem forskere og borgere. Festivalen foregår hvert år i slutningen af april (uge 17) fra den 19-26 april.
I forbindelse med Forskningens Døgn danner Lemvig Sundhedshus ramme for to dages udstilling, messe, foredrag og debat om sundhedsteknologi, fremtidens sundhedsvæsen og velfærdsteknologi.
I løbet af de to dage vil der være rig mulighed for at høre om, få demonstreret og prøve den nyeste teknologi indenfor velfærd og sundhed som f.eks. Virtual Reality, apps, robotter, hjælpemidler og meget mere.
Foredrag med fremtidsforsker Anne Skare
Som en del af arrangementet besøger fremtidsforsker Anne Skarre Lemvig Sundhedshus for at holde foredrag: "Fra sygdom til sunddom. Og hvordan fremtiden presser os til handlekraft, livsglæde og ordentlighed - i forpligtende fællesskaber"
Foredraget kræver tilmeldelse men er gratis for Lemvig Kommunes borgere. Andre kan deltage for 100kr. - Foredraget er udsolgt,
Læs mere om Anne Skare og tilmeld dig hendes nyhedsbrev her.
Program
Mandag og tirsdag den 22.-23. april vil der være åben udstilling fra kl. 10-19. I løbet af dagene vil der være en række foredrag:
Mandag den 22/04 kl. 10.30 - Foredrag på storskærm "Velfærdsteknologiens muligheder og udfordringer i kommunal praksis" ved Anna Maria Lassen ph.d. og lektor University College Nordjylland
Mandag den 22/04 kl. 19.00 - Foredrag ved Anne Skare Nielsen, Fremtidsforsker "Fra sygdom til sunddom. Og hvordan fremtiden presser os til handlekraft, livsglæde og ordentlighed - i forpligtende fællesskaber.
Tirsdag den 23/04 kl. 14.00 - Foredrag ved Frederik Rottbøll Ross, GovTech "Kunstig intelligens (AI) og teknologi i kommunerne"
Tirsdag den 23/04 kl. 16.30 - Foredrag på storskærm "Terapi på skærm - kan man gå til psykolog hjemmefra?" ved Nikita Marie Sørensen, ph.d. fra Aarhus Universitet