Der er nu åbent for ansøgninger til puljen til frivilligt socialt arbejde i Lemvig Kommune - §18 midler.
Ansøgningsfristen er 1. maj 2023.
Dette er anden ansøgningsrunde til 2023, så aktiviteterne, der søges midler til, skal foregå i 2023.
Kommunalbestyrelsen afsætter hvert år et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde efter Lov om Social Service §18.
Frivilligt socialt arbejde betragtes som en samlet betegnelse for de aktiviteter, som en forening eller organisation driver indenfor det sociale eller sundhedsmæssige område.
Det er frivillige sociale foreninger og organisationer, der kan søge om tilskud til frivilligt socialt arbejde.
Kriterierne for tildeling af tilskud fastlægges af Social- og Sundhedsudvalget. Udvalget har besluttet at prioritere ansøgninger der fremmer:
- Livskvalitet. Eksempelvis gennem fællesskaber, samvær på tværs af generationer og enkeltstående arrangementer der har social- eller sundhedsmæssig karakter.
- Livskvalitet for borgere med demens og deres pårørende.
- Indsatser for pårørende og grupper med fokus på øget selvstændighed og livsmestring.
- Indsatser der fremmer trivsel og mental sundhed hos børn og unge.
- Forebyggelse af ensomhed og social isolation. Eksempelvis gennem besøgsordninger, ledsager- eller aflastningsordninger.
- Etableringstilskud til nye foreninger.
- Samarbejde med andre sektorer, foreninger og erhvervsliv.
- Indsatser der anvender digital/teknologisk nytænkning.
Ansøgningerne vurderes ud fra en helhedsbetragtning, hvor der også lægges vægt på:
- Graden af geografisk tilknytning til Lemvig Kommune ved tildelingen af tilskud.
- Antallet af deltagere i aktiviteter.
- Størrelsen på foreningens/organisationens egenkapital.
- Graden af nytænkning, samarbejde med andre og forebyggelse.
Læs mere om puljen til frivilligt socialt arbejde og søg §18 midler her.