Frem til den 6. juli 2022 kan du komme med dine kommentarer til den nye affalds- og ressourceplan 2022-2034.
Lemvig Kommunes kommunalbestyrelse har d. 27. april 2022 godkendt, at Lemvig Kommunes Affalds- og ressourceplan 2022- 2034 kan sendes i høring.
Planen er udarbejdet i samarbejde mellem de fire kommuner, Holstebro, Lemvig, Struer og Skive samt Nomi4s.
Du kan indsende dine kommentarer til den nye affalds- og ressourceplan frem til den 6. juli 2022.
Kommunerne skal hvert 6. år udarbejde en affaldsplan, som redegør for den nuværende
situation på affaldsområdet og fastsætter mål og planer for de fremtidige indsatser for håndtering
af affald.
Målsætningen for den nye plan er blandt andet at sikre mindre affald og bedre udnyttelse af naturressourcerne og sikre mere og bedre genanvendelse, så affald, der kan genanvendes ikke afbrændes.
Affalds- og ressourceplanen er opdelt i to dele:
- En kortlægningsdel med status på affaldshåndteringen
- En målsætnings- og planlægningsdel der beskriver baggrunden for fremtidige planer og målsætninger, som vil blive gennemført i planperioden.
Materialet er i høring fra og med den 11. maj 2022 til og med den 6. juni 2022 og du kan komme med kommentarer til regulativet ved at sende dem pr. mail til lemvig@lemvig.dk eller Lemvig Kommune, Rådhusgade 2 7620 Lemvig. Kommentarer skal være Lemvig Kommune i hænde senest den 6. juli 2022.