
Lemvig Kommune har meddelt miljøgodkendelse efter husdyrbruglovens § 16a til husdyrbruget på Houlindvej 36, 7620 Lemvig.
Afgørelsen indebærer fortsat drift af ejendommen med slagtesvineproduktion efter ny regulering (”stipladsmodellen”). Dette giver landbrugeren større fleksibilitet i indgangs- og afgangsvægt af dyr.
Der sker ikke bygningsmæssige ændringer som følge af godkendelsen.
Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet og indbringes for domstolene.
Klagevejledning og klagefrist fremgår af afgørelsen.