Lemvig Kommune har modtaget en ansøgning om husdyrgodkendelse af Kattenhøjvej 12, 7660 Bækmarksbro.
Projektet omfatter, at den eksisterende slagtesvineproduktion søges godkendt efter ”stipladsmodellen”. Der opføres ikke nyt byggeri på ejendommen.
Ansøgningen indeholder en miljøkonsekvensrapport, som beskriver projektet. Rapporten ses her.
Der er søgt godkendelse efter Husdyrbrugslovens § 16a og projektet er herved omfattet af en procedure for vurdering af projektets virkning på miljøet.
Projektet er nu i offentlig forhøring med høringsfrist den 23. september 2021.
Enhver kan afgive høringssvar til sagen. Høringssvar afgives til Lemvig Kommune på teknik@lemvig.dk.
Ansøgningsmaterialet fremsendes efter ønske, henvendelse om materiale kan ske til Lemvig Kommune på teknik@lemvig.dk eller telefon 96 63 11 12.