Lemvig Kommune har truffet afgørelse om miljøgodkendelse af husdyrbruget på Ringkøbingvej 175, 7660 Bækmarksbro.
Det godkendte projekt omfatter, at den tidligere minkfarm på ejendommen nedlægges og at der etableres et staldanlæg til slagtesvineproduktion.
Projektet indebærer, at de eksisterende minkhaller nedrives og at der etableres nye stalde til slagtesvin på cirka 4.800 m2, to nye teltoverdækkede gyllebeholdere, ny foderlade og en ny servicebygning. Desuden tages en bestående kvægstald i brug som slagtesvinestald.