Lemvig Kommune har modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrbruget på Ringkøbingvej 175, 7660 Bækmarksbro.
Projektet indebærer, at den tilladte nudrift til mink udfases og at der etableres et staldanlæg til produk-tion af slagtesvin.
Det projekterede staldanlæg udgøres af en stald på cirka 4.800 m2 en servicebygning på 50 m2 og to overdækkede gyllebeholdere på hver 4.000 m3.
Stalden etableres med delvis luftrensning til reduktion af ammoniak.
Der er søgt godkendelse efter Husdyrbruglovens § 16a, stk. 2, nr. 2 og projektet er derfor omfattet af krav om offentlig høring. Projektet er beskrevet i ansøgers miljøkonsekvensrapport, som ses her.
Alle har adgang til at kommentere på det søgte projekt.
Høringssvar sendes til Lemvig Kommune på teknik@lemvig.dk.
Spørgsmål til sagen kan rettes til Lemvig Kommune, Natur og Miljø på teknik@lemvig.dk og på telefon 96 63 11 12.