
Da Thøger var knejt
Hos Tante Andante kan du komme og lege som børn gjorde i gamle dage. Vi skal synge sjove sanglege, prøve at gå på stylter, køre i sæbekassebiler, trille med tøndebånd og lege med legetøj fra dengang Thøger Larsen var barn. Kom og vær med – det bliver fjollet og fyldt med grin og gamle lege! Skipper Skræks Skur står klart med træ, save, søm og hjul, lige til at lave biler eller andet trælegetøj med.
Ved kunstnerbordet kan man klippe og farvelægge sine egne påklædningsdukker. Man kan klæde sig ud, blive ansigtsmalet og lege købmandsbutik.
Der er musisk workshop med dukketeater og sang kl. 10.30 og kl. 14.00.
Tante Andante og hendes venner byder alle velkommen til en skøn sommer som i gamle dage.
Billetter kan købes i døren eller på nettet.
Huset er handicapvenligt.