
Lemvig Kommune har modtaget en ansøgning om husdyrgodkendelse af Brunsgårdvej 10B, 7620 Lemvig.
Projektet omfatter, at der opføres en ny fare- eller drægtighedsstald på det bestående husdyrbrug.
Ansøgningen indeholder en miljøkonsekvensrapport, som beskriver projektet. Rapporten ses her.
Der er søgt godkendelse efter Husdyrbrugslovens § 16a og projektet er herved omfattet af en procedure for vurdering af projektets virkning på miljøet.
Projektet er nu i offentlig forhøring med høringsfrist den 23. september 2021.
Enhver kan afgive høringssvar til sagen. Høringssvar afgives til Lemvig Kommune på teknik@lemvig.dk.
Ansøgningsmaterialet fremsendes efter ønske, henvendelse om materiale kan ske til Lemvig Kommune på teknik@lemvig.dk eller telefon 96 63 11 12.